Hvad denne omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for manik'ismens vedkommene, her er af stor betydning at fors'ge at ridse hovedlinierne op for. Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen som jeg finder mest centrale, og som v'rende de mest betydningsfulde aspekter for at forst' og senere freml'gge Augustins opfattelse af den frie vilje. F'rst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem p' den ene side, en sansernes foranderlige f'nomenverden og s' en fornuftens uforanderlige ideverden. Disse er ikke som for manik'ismen i strid med hinanden, men derimod best'r der et afh'ngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er f'nomenerne betinget af ideerne, eller n'rmere, ideerne er apriori foruds'tninger for f'nomenerne.(Haystrup 1989: 250) F'nomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremg'r det ogs' at det v'rendes egentlige v'senskerne, dvs. det eneste virkeligt eksisterende, tilh'rer den uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med det ene som det 'verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette ene sker der en udstr'mning af dets overflod af v'ren. En forklaring p' denne overflod er, at det ene som 'verste princip er det mest fuldkomne af alt t'nkeligt, og dermed ogs' m' v're ubegr'nset p' alle t'nkelige omr'der. Hvis en given egenskab ikke var ubegr'nset var der noget der satte gr'nsen, og dermed var udenfor det ene. Det svarer til at forestille sig en slags kraft eller et idealbillede, hvorimod alt og alle str'ber. Denne udstr'mning bevirker s', ved samspil med de laverest'ende ideerfremkomsten af alle endelige, ufuldkomne entiteter. Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og f'nomener ligeledes virkende 'rsager eller er et fundament for de laverest'ende entiteter. Hos Plotin sker der en emanation (udstr'mning) til Nous (fornuften), som igen indvirker p' den menneskelige sj'l der indvirker p' den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig foreg' den modsatte. Dog i overf'rt betydning, at der str'bes mod erkendelse af det ene. Hermed er tydeligt formuleret det afh'ngighedsforhold hvori alting st'r til det ene, Platons Det godes ide, eller til det som hos Augustin kaldes Gud. Udover denne skitsering af det v'rendes to-deling spiller Nyplatonismens syn p' v'rdifilosofien en vigtig rolle for forst'elsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie vilje. For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det ene, som det for Platon var vores opgave at fors'ge at skue
Det godes ide, hvilket ville f're til eudaimonia (lykken). For Plotin foreg'r dette ved selverkendelse. Igennem denne selverkendelse kan den frie vilje erkendes. Hvad ang'r den materielle verden er den egentligt 'rsagsbestemt og strengt determineret. Sj'len derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er h'vet op over denne, og f'lger den sit egentlige v'sen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogs' om at mennesket er frit hvis det vil det n'dvendige (Haystrup 1989: 266) Men hvad er s' det n'dvendige ? Er det n'r sj'len erkender det enes love? Det virker som om at Plotin ikke rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt andet sprog end om manik'ismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sj'l som noget oph'jet, hvilket jo allerede er besn'rende lig en kristen opfattelse. Udover disse byggestene er der endnu et omr'de som jeg finder er af st'rste betydning at g' omkring, for forst'elsen af Augustins begreb om den frie vilje. De forskellige opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forel'sningerne omkring dette emne er st'dt p'. Frihed VS. determinisme For at kunne tale om et begreb som viljens frihed, m' man se p' hvad den modsatte situation ville implicere. Alts' en ufri vilje. Dette f'rer til den klassiske diskussion omkring viljens frihed vs. determinismen. Forklaringen af begrebet determinisme kan gives p' flere forskellige m'der. Kortest med udsagnet: alt har en 'rsag. Hvad dette betyder er at alle begivenheder, det v're sig i fortiden, nutiden og i fremtiden er forudbestemt (determineret) til at ske netop som de sker. Man kan s' enten h'vde sandheden af dette og ergo v're determinist, eller ben'gte udsagnet og v're indeterminist. Det er her vigtigt, at h'vder man, at blot 't enkelt tilf'lde ikke er determineret, implicere dette indeterminismen. Her skal ordet alt alts' tolkes i absolut forstand. Man kan herefter alts' ikke t'nke sig at der i en given situation tilf'ldigt (hvis man h'vder determinismen !) tr'ffes et valg. Netop det valgte udfald vil kunne f'res tilbage til forudg'ende 'rsager. Igen kan der skelnes mellem forskellige former for determinisme. Den netop omtalte kan kaldes en streng determinisme, eller en almindelig naturdeterminisme. Denne er baseret p' kausalitetsprincippet, hvor man kan forestille sig en kontinuerlig k'de af begivenheder, hvor fremkomsten af hvert led er betinget af det foreg'ende og med n'dvendighed, er 'rsag til det efterf'lgende. Udover denne almindelige naturdeterminisme kan man f.eks. ogs' forestille sig en teologisk determinisme, hvor alting er forudbestemt af Gud.
Diclaimer: EssaysDaddy.com provides custom essay writing services inclusive of research material, for assistance PURPOSES ONLY. All projects completed by our company should be used with proper reference.
Any competitor who steals text, design, and/or ideas will be tracked and prosecuted to the FULLEST EXTENT of state, federal, and/or international law. The violating site will also be permanently disabled by the host provider.